Kort fortalt:
Gør du ikke det afslører du hver modtagers e-mailaddresse til alle andre modtagere, muligvis mod deres ønske. Desuden risikerer du indirekte at udsætte samtlige modtagere for spam og virus. Læs de følgende afsnit for mere information. Citér og henvis gerne til denne side, når du oplever eksempler på at andre ikke følger disse enkle regler for god skik.
Langt de fleste får med lange eller korte mellemrum sjove videoklip, vittigheder, kædebreve og andet, som typisk sendes videre til andre personer. Når en e-mail videresendes, indsætter e-mailprogrammet oftest et brevhoved indeholdende afsender af den oprindelige e-mail, emnelinje samt alle e-mailadresser den oprindelige e-mail var sendt til. Efterhånden som en e-mail videresendes gennem flere led, kan den indeholde mange, mange e-mailadresser. Hvis du ikke skjuler modtagernes e-mailadresser når du sender sådanne e-mails, har du så at sige kastet disses e-mailadresser i grams, og ingen kan reelt vide vide hvor langt deres personlige e-mailadresser spredes.
Der er mange grunde til at skjule andre folks e-mailadresser når du sender til flere modtagere. Ikke at sløre listen af modtagere medfører er både uhøfligt og potentielt skadeligt, da det medfører følgende:
Afsløring af personlige oplysninger
Du kan ikke som udgangspunkt regne med at alle modtagere er indforstået med, at deres e-mailadresse sendes til personer de har lidt eller slet intet kendskab til, eller personer som slet og ret ikke har deres e-mailaddresse.
Stor risiko for at modtagerne modtager e-mails inficeret med computervirus eller -orme
Rigtig mange af computerne tilsluttet internettet er inficeret med computerorm (en art computervirus), som spreder sig til nye ofre ved at sende sig til e-mailadresser den finder på den inficeret PC. Typisk kigges der i adresser du har modtaget e-mails fra eller sendt e-mails til, indholdet af e-mails, e-mailprogrammets adressebog, dokumenter og de hjemmesider du har besøgt.
Hvis bare én af modtagerne er inficeret med computerorm, kender denne nu samtlige synlige adresser. Ikke bare risikere de at modtage virus fra den inficeret modtagers PC, men også fra eventuelle inficerede computere som ormen også spreder sig til. I værste fald risikerer de modtagere du ikke har skjult at modtage stigende mængder computervirus via e-mail.
Stor risiko for at modtagerne modtager spam
Ikke nok med at computerorme kan være direkte skadelige for din PC og filerne på den, mange orme giver dens skaber mulighed for at sende store mængder spam ud fra din computer. Desuden kan computeren også være inficeret med andre former for "malware" (f.eks. spyware). I alle tilfælde søges harddisken også her igennem for at finde e-mailadresser, som herefter sendes tilbage til skaberen.
E-mailadresser der bruges aktivt er værdifulde for spammere, som derfor køber lange lister med millioner af e-mailadresser opsamlet af diverse "malware" rundt omkring i verdenen. Hvis blot én af modtagerne er inficeret med en sådan form for malware, kan alle synlige modtagere se frem til at modtage en konstant stigende mængde spam, efterhånden som dennes e-mailadresse bliver mere og mere kendt.
Det eneste du skal gøre for at beskytte modtagernes e-mailadresser, er at indsætte dem alle i BCC-feltet, i stedet for Til- eller To-feltet. Hvis du ikke ser BCC-feltet i dit mailprogram når du skriver en ny e-mail, kan du her se hvordan du får feltet frem.
Microsoft Outlook Express
Klik på Alle brevhoveder i menuen Vis.
Microsoft Outlook
Hvis du bruger Word som e-mail-editor: Klik på pilen til højre for knappen Indstillinger, og klik derefter på Bcc.
Hvis du ikke bruger Word som e-mail-editor: Klik på BCC-felt i menuen Vis.
Mozilla Thunderbird
For hver adresse i modtagerlisten, klik på feltet til venstre for modtageren og vælg Skjult kopi til (Bcc).
Som nævnt tidligere indsættes afsender- og modtageradresser automatisk når du videresender (eller svarer) på en e-mail, som en del af historikken. Inden du videresender en e-mail hvor alle modtagerne er synlige, bør du af hensyn til e-mailens andre (uskyldige) modtagere slette deres adresser fra e-mailens historik, inden du sender den.